Hovedpine – nej nej, ikke nu igen

Hovedpine – nej nej, ikke nu igen

Spændinger i kæbemusklerne kan ofte være årsag eller en del af årsagen til spændingshovedpine. De færreste mennesker er klar over, at de overhovedet har kæbespændinger. Du kan læse mere om kæbespændinger og deres indvirkning på dit velbefindende.

Mange mennesker beskriver, at deres hovedpine udstråler fra nakken eller baghovedet, og i disse tilfælde er spændte muskler i baghovedet/de øverste nakkehvirvler som regel involveret. Andre beskriver, at deres hovedpine sidder mere i tindingerne og andre igen f.eks. bag øjnene. Der er flere muskler i nakke og halsområdet, som direkte kan udløse forskellige typer af hovedpine, og som bevirker, at der opstår blokeringer og komprimering af blodkar.

Diverse eksperter oplister forskellige typer af hovedpine og migræne. Det kunne være f.eks. spændingshovedpine, som er mere eller mindre kronisk, klyngehovedpine også kaldet Horton’s hovedpine, migræne og andre typer.

Gode råde til at holde hovedpine stangen:

  • Nogle mennesker vil kunne afhjælpe deres hovedpine ved at få mere magnesium. Læs mere om magnesiummangel, og hvad du kan gøre her. Der kan være andre vitaminer og kosttilskud, man er i underskud af.
  • Drik rigeligt med vand i løbet af dagen.
  • Lav strækøvelser.
  • Find ud af om du får nok søvn.
  • Reducer indtag af f.eks. sukker og kaffe.
  • Det er kendt viden, at for mange hovedpinepiller kan give kronisk hovedpine. Det er således et faktum der er vigtigt at have for øje.
Der kan være symptomer, man skal være opmærksom på i forbindelse med hovedpine, og som kan være farlige, og derfor skal man søge læge. Det kunne f.eks. være, hvis man vågner op fra søvn med hovedpine, man har hovedpine samtidig med en fornemmelse af  følelsesløshed, ændringer i synet, eller man registrerer, at det er anderledes end tidligere hovedpiner.
Har du vænnet dig til ofte eller næsten dagligt at have hovedpine og tror, du måske bare skal lære at leve med dette, så kontakt Vital Helse, så vi kan afklare om du kan komme af med din hovedpine.
Vital Helse anvender hovedsagelig myoreflexterapi til behandling af hovedpine gerne kombineret med øreakupunktur.
Du træffer Vital Helse på telefon 61 46 17 20 for tidsbestilling eller hvis du har spørgsmål.

Æblecidereddike – en sundhedsdrik

Denne eddike har en masse gode helsebringende stoffer og hjælper positivt på mange forskellige helbredstilstande. F.eks.  øger indtagelse af æblecidereddike din energi, bekæmper sukkersyge, forbedrer din hjerte sundhed og støtter din fedtforbrænding og vægttab.

Æblecidereddike er lavet ved gæring også kaldet fermentering af æblecider, som indeholder meget sukker. Gæringen gør, at sukkeret bliver omdannet og gør det til en helsedrik, der indeholder enzymer og probiotiske egenskaber, der er gavnlige for kroppen. Det er naturligvis bedst at anvende en økologisk æblecidereddike, således du undgår pesticidrester, etc.

Nogle af de helsebringende fordele ved at indtage æblecidereddike er:

  • Har en kolesterolsænkende effekt. Ved at indtage 1 spiseskefuld æblecidereddike i et glas vand om morgenen før morgenmaden sænkes dit kolesterol naturligt, idet det bevirker en øgning i produktion af galde og støtter din lever i produktionen af og nedbrydningen af kolesterol.
  • Bidrager til at afhjælpe halsbrand (refluks), når man indtager 1-2 spsk. æblecidereddike i et glas vand før et måltid.
  • Medvirker til at øge din forbrænding og virker derfor understøttende for vægttab. En sund og varieret kost med den rette fordeling af proteiner, sunde kulhydrater og sundt fedt er en selvfølge for dette.
  • Har effekt på sænkning af blodtrykket.
  • Har en syreneutraliserende effekt på kroppen. I dag indtager vi ofte en alt for syreholdig kost, som er helbredsskadelig.

En anden syreneutraliserende og dermed basedannende fødevare, som er særdeles gavnlig for dit helbred er citroner. Læs også drik varmt vand med citron på fastende hjerte om morgenen.

Brug gerne æblecidereddike i selve madlavningen. Jeg anvender selv Urtekrams Franske æblecidereddike i madlavningen til olieeddike marinader, dressinger, madtærter, supper, etc.

 

En super vigtig muskel – hoftebøjeren – iliopsoas musklen

Denne muskel, som i daglig tale går under navnet hoftebøjeren eller “mørbraden” er enormt vigtig for dit velbefindende. Iliopsoas består egentlig af to muskler, nemlig psoas major og illiacus musklerne. Der er en på hver side af rygsøjlen på den indvendige side af lænderyggen. Det er den muskel, der forbinder røgsøjlen og benene. Den er således ansvarlig for, at vi kan holde os oprejst og for at vi kan gå, bøje lænden og rotere hoften.

For kort og/eller for spændt

Når iliopsoas bliver for spændt og dermed for kort i den ene eller begge sider, kan det medføre en ændring i kropsholdningen, som bevirker, at du har svært ved at rette dig ordentlig op, eller du får en foroverbøjet kropsholdning. Måske har du tit fået at vide “ret dig op”, og det kan du også godt så længe du er bevidst herom, men du falder højst sandsynlig hurtigt tilbage i den gamle foroverbøjede holdning. Dette kan bl.a. skyldes en spændt iliopsoas muskel.

Der er mange årsager til, at denne muskel bliver for kort/spændt. I dag sidder vi meget ned i løbet af dagen, og bare dette er med til at gøre musklen for kort, når vi gør dette dag ud og dag ind. Derudover er der en masse andre årsager til, at musklen kan blive for kort og for spændt.

Smerter, der relaterer sig til denne muskel kan være følgende:

  • Ryg- og lændesmerter
  • Spændinger og smerter relateret til hofte og lyske
  • Uens benlængde
  • Knæ og ankelproblemer f.eks. hælspore
  • Kæbespændinger
  • Skulder og nakkesmerter
  • Udstrålende ryg- og iskias smerter
  • Etc.

Andre symptomer kunne f.eks. være:

  • Stress
  • Fordøjelsesproblemer
  • Infertilitet
  • Menstruationssmerter
  • Diskus problemer
  • Væskeophobninger
  • Nedslidning af hofteled pga. for spændte muskler
  • Indflydelse på uhensigtsmæssig vejrtrækning

Stress og frygt

I dine muskler kan du lagre følelser forbundet med stress, frygt og traumer, da muskler kan trække sig sammen. Din krop og dit sind hænger meget mere sammen end du måske på mange måder nogensinde har kunnet forestille dig.

Psoas musklen er blandt de første muskler, der trækker sig sammen, når vi befinder os i “kamp-flugt” modus/reaktion i forbindelse med frygt og stress og blandt de sidste muskler til at slappe af efter endt kamp-flugt reaktion. Der er tale om en medfødt refleks, din krops forsøg på at beskytte dig.

Psoas musklen er også forbundet til dit mellemgulv, som er musklen, du hovedsageligt bruger til at trække vejret med og kan derfor påvirke din vejrtrækning i uhensigtsmæssig retning, hvis psoas er for spændt.

I psoas, som er en meget dybtliggende og beskyttet muskel, kan vi opbevare eller “gemme” spændinger, frygt og følelser fra tidligere traumer. Det er stort set altid forbundet med mere eller mindre smerte at få løsnet denne muskel, men det er så absolut anstrengelserne og smerten værd.

Behandling

Psoas musklen kan løsnes ved myoreflexterapi eller massage . I forbindelse med behandlingen er det naturligvis ikke nok at løsne en enkelt muskel. Det vil afhænge af den enkeltes symptomer, smerter og disses varighed, etc., hvilke andre muskler, der kræver behandling, og antallet af behandlinger, der er brug for vil ligeledes afhænge heraf.

En løsnet og afspændt psoas muskel kan medvirke til, at du føler dig mere “groundet” ud over naturligvis at slippe af med eller afhjælpe smerter og andre uhensigtsmæssigheder.

 

Knogleskørhed – hvordan får man nok kalk?

Sunde knogler er stærke knogler og omvendt, og har du stærke knogler, kan du minimere din risiko for knogleskørhed. Indtil 30 års alderen bliver vore knogler opbygget, og denne knogleopbygning er dermed vort primære fundament for stærke knogler resten af livet. Hvad skal der til for at have stærke knogler hele livet igennem og nedsætte risikoen for at brække knogler på grund af knogleskørhed? Det korte svar er bevægelse i form af vægtbærende motion og sund basisk kost, der indeholder masser af  kalk (calcium), magnesium, K-vitamin, C-vitamin og D-vitamin hovedsagelig. Og dette gælder som sagt fra barns ben af.

Fra man er omkring 35 år, vil man gradvist miste knoglemasse. Efter overgangsalderen vil kvinder  være udsat for yderligere tab af knoglemasse pga. lavere østrogen niveau.

Vore knogler er levende væv, det vil sige, at der foregår hele tiden en nedbrydning af knoglevævet, hvilket de såkaldte osteoclaster sørger for. Og samtidig foregår der en opbygning af knoglevæv, hvilket celler ved navn osteoblaster tager sig af.

Faktorer med negativ indflydelse på knoglvævet er hovedsageligt:

Alkohol, kaffe, the, salt, sukker, sodavand, tobaksrygning, p-piller og forskellige typer medicin er med til at tære på calcium-magnesiumbalancen i knoglerne.

Hvilke fødevarer bidrager til sunde knogler?

  • Det gør bladgrønt generelt. Det kan være spinat, persille, brændenælder, mælkebøtter og salater
  • Broccoli, grønkål, forskellige typer kål, ræddike, majroe, radise, karse, brødkarse, peberrod
  • Bær (K-vitamin og C-vitamin kilde)
  • Vildtfanget fede fisk
  • Hørfrø, sesamfrø, mandler og kerner

Med hensyn til hørfrø kan man kun optage og udnytte de knoglefremmende fytoøstrogener, hvis de bliver malet eller kværnet.

D-vitamin får vi også via solen. Vi bør opholde os udendørs minimum en halv time om dagen, hele året rundt. Og alle bør tage tilskud af D3 vitamin fra september til maj for at sikre sig optimalt niveau af dette vigtige vitamin.

Skal man eventuelt tage kosttilskud for at have sunde knogler? Det vil primært komme an på det enkelte individ og vedkommendes kost, alder og livsstil generelt. Det er naturligvis bedst at få vitaminer og mineraler gennem kosten. Man kan vælge at tage kosttilskud til optimering af sine knogler, evt. i en kortere eller længere periode af året for at være på den sikre side.

Rigtig mange, især kvinder tager tilskud af calcium for at optimere deres knogler. Der er desværre et stort problem med hovedparten af de calciumtilskud, man kan købe, da de indeholder calciumcarbonat, som er uorganisk, og optageligheden er desværre ret lav. Det kan faktisk være forbundet med mere skade end gavn (f.eks. hjertesygdomme), hvis man indtager uorganisk calcium uden samtidig at tage magnesium. En lettere optagelig form for calcium er f.eks. calciumcitrat.

Man må aldrig tage tilskud af kalk (calcium) uden også at tage samme mængde magnesium, da dette mineral er mindst ligeså vigtigt for sunde knogler. Begge mineraler tages bedst til natten. Hvis man vælger at tage tilskud af magnesium og calcium, er det ligeledes vigtigt at supplere med D3 vitamin samt K- vitamin. Af hensyn til optimal udnyttelse af calcium og magnesium er det ganske vigtigt at have et højt D3 vitamin niveau i kroppen, og det er ligeledes vigtigt med et højt niveau af D vitamin for ens generelle sundhed. Man kan købe tilskud, hvor disse vitaminer og mineraler findes samlet i én pille.

K-vitaminet bevirker at calcium og magnesium bygges ind i knoglerne. Det tilrådes at være varsom med tilskud af K-vitamin, hvis man tager blodfortyndende medicin. Hvis man er i tvivl, bør man rådføre sig med egen læge.

Vi hører altid, at vi skal have mælk og mælkeprodukter for at styrke vore knogler, men det er faktisk ikke optimalt, da calcium fra mælk er svært optageligt. Der kan ligeledes være mange andre sundhedsrisici forbundet med indtagelse af mælk og mælkeprodukter.

Det er da godt nok paradoksalt, at vi er et af de lande i hele verden, hvor man drikker mest mælk, når vi samtidig er blandt de lande, hvor der er meget høj forekomst af knogleskørhed (osteoporose), måske endda proportionalt med indtaget af mælk. Hvis mælk skulle være så sundt for vore knogler, hvordan kan det så være, at så mange danskere er “knogleskøre”? Nogle vil måske endda gå så langt som til at sige, at indtag af mælk er den overvejende årsag til knogleskørhed.

Nogle individer kan bedre fordøje mælk end andre. Det er en god idé at mærke efter, hvordan dit system reagerer, når du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. En mulighed er også at få testet, om man enten er allergisk eller intolerant over for mælk.

Der er som ovenfor nævnt også andre faktorer, der kan trække i negativ retning på den samlede knoglekonto. Så det vil sandsynligvis være en god idé at skrue op for nogle elementer og ned for andre. Det er helt individuelt, vi er jo forskellige som individer.

Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at motion spiller en rolle også.  For dem, der finder det svært at motionere eller ikke synes, de har tiden til det, kan jeg klart anbefale, at de får bevæget sig; knogler bliver stærke af at blive brugt. Der er ingen, der siger man skal gå i motionscenter, det kan jo også være i form af f.eks. havearbejde, gang eller løb. Det kunne også være dans eller stavgang eller hvad man nu synes er sjovt.

Det er aldrig for sent at gøre noget for at få sunde og dermed stærke knogler.

 

 

Magnesium mangel – har du nok af dette mineral i kroppen?

Magnesium mangel

Magnesium er et vigtigt mineral, som det er vigtigt at have rigeligt af. Det findes i alle typer kropsvæv; knogler, muskler (inklusiv hjertet), hjernen, etc. Magnesium er med i mere end 300 enzymreaktioner i kroppen og bruges endvidere til celledeling. Magnesium mangel er meget udbredt, da en almindelig vestlig livsførelse nærmest fører til magnesiummangel.

Symptomer på magnesium mangel kan være:

Muskelkramper, hovedpine, migræne, for højt blodtryk, PMS, irritabel tyktarm, astma, osteoporose, søvnproblemer, nyresten, inflammation, stress, depression, forstoppelse, humørsvingninger, angina pectoris, diabetes, reflux, fibromyalgi, ADHD for bare at nævne nogle.

Årsager til magnesium mangel

Følgende faktorer kan være årsag til manglen: moderne livsstil med for meget forarbejdet mad, for stort indtag af kaffe, salt, alkohol, sukker, sodavand, stress, sved, medicin, diarré. Mineralet går nemt ud af kroppen.

Fødevarer, der indeholder magnesium

Mandler, nødder, boghvede, grønne grøntsager, bønner, cashew nødder, valnødder, avokado, persille, hvidløg, etc.

Bør man tage tilskud af mineralet magnesium. De fleste vil have god effekt af et tilskud af magnesium. Ønsker du at tage tilskud af magnesium, er det ikke ligegyldigt, hvilken type magnesium du indtager, da de findes med forskellige kemiske bindinger og dermed optageligheden i kroppen. Magnesium glycinat og -citrat er af de lettest optagelige typer. Rådfør dig med fagpersonale, hvis du er i tvivl.

Man kan evt. købe sprays til smøre på huden, da magnesium da går uden om mavesækken. Det er også muligt at tage fodbade med epsomsalt som er magesiumsulfat. Magnesium indtages bedst om aftenen eller til natten.

Hvis du har problemer med hjertet eller nyrerne bør tilskud af magnesium kun indtages i samråd med lægen. Ved eventuelle andre tvivlsspørgsmål er det en god idé at rådføre sig med egen læge.