Æblecidereddike – en sundhedsdrik

Denne eddike har en masse gode helsebringende stoffer og hjælper positivt på mange forskellige helbredstilstande. F.eks.  øger indtagelse af æblecidereddike din energi, bekæmper sukkersyge, forbedrer din hjerte sundhed og støtter din fedtforbrænding og vægttab.

Æblecidereddike er lavet ved gæring også kaldet fermentering af æblecider, som indeholder meget sukker. Gæringen gør, at sukkeret bliver omdannet og gør det til en helsedrik, der indeholder enzymer og probiotiske egenskaber, der er gavnlige for kroppen. Det er naturligvis bedst at anvende en økologisk æblecidereddike, således du undgår pesticidrester, etc.

Nogle af de helsebringende fordele ved at indtage æblecidereddike er:

  • Har en kolesterolsænkende effekt. Ved at indtage 1 spiseskefuld æblecidereddike i et glas vand om morgenen før morgenmaden sænkes dit kolesterol naturligt, idet det bevirker en øgning i produktion af galde og støtter din lever i produktionen af og nedbrydningen af kolesterol.
  • Bidrager til at afhjælpe halsbrand (refluks), når man indtager 1-2 spsk. æblecidereddike i et glas vand før et måltid.
  • Medvirker til at øge din forbrænding og virker derfor understøttende for vægttab. En sund og varieret kost med den rette fordeling af proteiner, sunde kulhydrater og sundt fedt er en selvfølge for dette.
  • Har effekt på sænkning af blodtrykket.
  • Har en syreneutraliserende effekt på kroppen. I dag indtager vi ofte en alt for syreholdig kost, som er helbredsskadelig.

En anden syreneutraliserende og dermed basedannende fødevare, som er særdeles gavnlig for dit helbred er citroner. Læs også drik varmt vand med citron på fastende hjerte om morgenen.

Brug gerne æblecidereddike i selve madlavningen. Jeg anvender selv Urtekrams Franske æblecidereddike i madlavningen til olieeddike marinader, dressinger, madtærter, supper, etc.

 

Knogleskørhed – hvordan får man nok kalk?

Sunde knogler er stærke knogler og omvendt, og har du stærke knogler, kan du minimere din risiko for knogleskørhed. Indtil 30 års alderen bliver vore knogler opbygget, og denne knogleopbygning er dermed vort primære fundament for stærke knogler resten af livet. Hvad skal der til for at have stærke knogler hele livet igennem og nedsætte risikoen for at brække knogler på grund af knogleskørhed? Det korte svar er bevægelse i form af vægtbærende motion og sund basisk kost, der indeholder masser af  kalk (calcium), magnesium, K-vitamin, C-vitamin og D-vitamin hovedsagelig. Og dette gælder som sagt fra barns ben af.

Fra man er omkring 35 år, vil man gradvist miste knoglemasse. Efter overgangsalderen vil kvinder  være udsat for yderligere tab af knoglemasse pga. lavere østrogen niveau.

Vore knogler er levende væv, det vil sige, at der foregår hele tiden en nedbrydning af knoglevævet, hvilket de såkaldte osteoclaster sørger for. Og samtidig foregår der en opbygning af knoglevæv, hvilket celler ved navn osteoblaster tager sig af.

Faktorer med negativ indflydelse på knoglvævet er hovedsageligt:

Alkohol, kaffe, the, salt, sukker, sodavand, tobaksrygning, p-piller og forskellige typer medicin er med til at tære på calcium-magnesiumbalancen i knoglerne.

Hvilke fødevarer bidrager til sunde knogler?

  • Det gør bladgrønt generelt. Det kan være spinat, persille, brændenælder, mælkebøtter og salater
  • Broccoli, grønkål, forskellige typer kål, ræddike, majroe, radise, karse, brødkarse, peberrod
  • Bær (K-vitamin og C-vitamin kilde)
  • Vildtfanget fede fisk
  • Hørfrø, sesamfrø, mandler og kerner

Med hensyn til hørfrø kan man kun optage og udnytte de knoglefremmende fytoøstrogener, hvis de bliver malet eller kværnet.

D-vitamin får vi også via solen. Vi bør opholde os udendørs minimum en halv time om dagen, hele året rundt. Og alle bør tage tilskud af D3 vitamin fra september til maj for at sikre sig optimalt niveau af dette vigtige vitamin.

Skal man eventuelt tage kosttilskud for at have sunde knogler? Det vil primært komme an på det enkelte individ og vedkommendes kost, alder og livsstil generelt. Det er naturligvis bedst at få vitaminer og mineraler gennem kosten. Man kan vælge at tage kosttilskud til optimering af sine knogler, evt. i en kortere eller længere periode af året for at være på den sikre side.

Rigtig mange, især kvinder tager tilskud af calcium for at optimere deres knogler. Der er desværre et stort problem med hovedparten af de calciumtilskud, man kan købe, da de indeholder calciumcarbonat, som er uorganisk, og optageligheden er desværre ret lav. Det kan faktisk være forbundet med mere skade end gavn (f.eks. hjertesygdomme), hvis man indtager uorganisk calcium uden samtidig at tage magnesium. En lettere optagelig form for calcium er f.eks. calciumcitrat.

Man må aldrig tage tilskud af kalk (calcium) uden også at tage samme mængde magnesium, da dette mineral er mindst ligeså vigtigt for sunde knogler. Begge mineraler tages bedst til natten. Hvis man vælger at tage tilskud af magnesium og calcium, er det ligeledes vigtigt at supplere med D3 vitamin samt K- vitamin. Af hensyn til optimal udnyttelse af calcium og magnesium er det ganske vigtigt at have et højt D3 vitamin niveau i kroppen, og det er ligeledes vigtigt med et højt niveau af D vitamin for ens generelle sundhed. Man kan købe tilskud, hvor disse vitaminer og mineraler findes samlet i én pille.

K-vitaminet bevirker at calcium og magnesium bygges ind i knoglerne. Det tilrådes at være varsom med tilskud af K-vitamin, hvis man tager blodfortyndende medicin. Hvis man er i tvivl, bør man rådføre sig med egen læge.

Vi hører altid, at vi skal have mælk og mælkeprodukter for at styrke vore knogler, men det er faktisk ikke optimalt, da calcium fra mælk er svært optageligt. Der kan ligeledes være mange andre sundhedsrisici forbundet med indtagelse af mælk og mælkeprodukter.

Det er da godt nok paradoksalt, at vi er et af de lande i hele verden, hvor man drikker mest mælk, når vi samtidig er blandt de lande, hvor der er meget høj forekomst af knogleskørhed (osteoporose), måske endda proportionalt med indtaget af mælk. Hvis mælk skulle være så sundt for vore knogler, hvordan kan det så være, at så mange danskere er “knogleskøre”? Nogle vil måske endda gå så langt som til at sige, at indtag af mælk er den overvejende årsag til knogleskørhed.

Nogle individer kan bedre fordøje mælk end andre. Det er en god idé at mærke efter, hvordan dit system reagerer, når du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. En mulighed er også at få testet, om man enten er allergisk eller intolerant over for mælk.

Der er som ovenfor nævnt også andre faktorer, der kan trække i negativ retning på den samlede knoglekonto. Så det vil sandsynligvis være en god idé at skrue op for nogle elementer og ned for andre. Det er helt individuelt, vi er jo forskellige som individer.

Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at motion spiller en rolle også.  For dem, der finder det svært at motionere eller ikke synes, de har tiden til det, kan jeg klart anbefale, at de får bevæget sig; knogler bliver stærke af at blive brugt. Der er ingen, der siger man skal gå i motionscenter, det kan jo også være i form af f.eks. havearbejde, gang eller løb. Det kunne også være dans eller stavgang eller hvad man nu synes er sjovt.

Det er aldrig for sent at gøre noget for at få sunde og dermed stærke knogler.

 

 

Magnesium mangel – har du nok af dette mineral i kroppen?

Magnesium mangel

Magnesium er et vigtigt mineral, som det er vigtigt at have rigeligt af. Det findes i alle typer kropsvæv; knogler, muskler (inklusiv hjertet), hjernen, etc. Magnesium er med i mere end 300 enzymreaktioner i kroppen og bruges endvidere til celledeling. Magnesium mangel er meget udbredt, da en almindelig vestlige livsførelse nærmest fører til magnesiummangel.

Symptomer på magnesium mangel kan være:

Muskelkramper, hovedpine, migræne, for højt blodtryk, PMS, irritabel tyktarm, astma, osteoporose, søvnproblemer, nyresten, inflammation, stress, depression, forstoppelse, humørsvingninger, angina pectoris, diabetes, reflux, fibromyalgi, ADHD for bare at nævne nogle.

Årsager til magnesium mangel

Følgende faktorer kan være årsag til manglen: moderne livsstil med for meget forarbejdet mad, for stort indtag af kaffe, salt, alkohol, sukker, sodavand, stress, sved, medicin, diarré. Mineralet går nemt ud af kroppen.

Fødevarer, der indeholder magnesium

Mandler, nødder, boghvede, grønne grøntsager, bønner, cashew nødder, valnødder, avokado, persille, hvidløg, etc.

Bør man tage tilskud af mineralet magnesium. De fleste vil have god effekt af et tilskud af magnesium. Ønsker du at tage tilskud af magnesium, er det ikke ligegyldigt, hvilken type magnesium du indtager, da de findes med forskellige kemiske bindinger og dermed optageligheden i kroppen. Magnesium glycinat og -citrat er af de lettest optagelige typer.

Man kan evt. købe sprays til smøre på huden, da magnesium da går uden om mavesækken. Det er også muligt at tage fodbade med epsomsalt som er magesiumsulfat. Magnesium indtages bedst om aftenen eller til natten.

Det vil også være tilrådeligt at supplere med minimum en god stærk multi vitamin og mineralpille. Rådfør dig med fagpersonale, hvis du er i tvivl.

Hvis du har problemer med hjertet eller nyrerne bør tilskud af magnesium kun indtages i samråd med lægen.

 

Drik varmt vand med citron på fastende hjerte om morgenen

Drik varmt vand med citron på fastende hjerte om morgenen

citronvand

Hvorfor nu det?

Der er mange grunde til, at dette er godt for dit helbred. Nogle af disse er, at:

  • Når du sover om natten, arbejder din lever på højtryk for bl.a. at rense kroppen for affaldsstoffer. Leveren har selvfølgelig også mange andre vigtige opgaver. Når du starter din dag med at drikke vand med citron, hjælper du leveren med at udføre de opgaver, som den skal. Det får også nyrerne i gang, så der dannes urin, dit system bliver skyllet igennem, så du får udskilt affaldsstofferne. Leveren har stor betydning for, hvor godt dit helbred er.
  • Når du indtager citronsaft, bliver det indre miljø mere basisk, da citroner er basedannende. Generelt indtager danskere for meget syredannende mad så som for meget kød, brød, sukker, mælkeprodukter og ikke nok basedannende fødevarer så som grøntsager. Der er også andre faktorer, der bidrager til forsuring af kroppen, f.eks. kaffe, rygning, medicin, stress, etc. For surt indre miljø er grobund for mange symptomer og sygdomme.
  • Når du indtager citronsaft, styrker du ligeledes dit immunforsvar. Citroner indeholder C vitamin, som er en stærk antioxidant, der er med til at forebygge bl.a. aldring og kræft. Citroner har mange andre sundhedsfremmende egenskaber. C-vitamin forebygger problemer med tandkød, slimhinder, hud og øjne. Dit bindevæv styrkes også, når du spiser citroner. Listen er lang over sundhedsfremmende virkninger for vand og citron.

Er du bekymret for syreskader på tænderne, kan du evt. drikke citronvandet med sugerør eller sørge for at skylle mundet grundigt efterfølgende.

Mange mennesker har svært ved at få drukket nok vand i løbet dagen. Når du gør det til en vane at få tanket godt op på væskebalancen fra morgenstunden, har du et bedre udgangspunkt for ikke at blive dehydreret og måske få hovedpine i løbet af dagen. Dette er en super enkel måde at gøre noget godt for dit helbred.

Jeg starter gerne selv dagen med 1-2 glas varmt vand med ½-1 citron eller nogle gange lime. Det anbefales at drikke varmt/lunkent vand (evt. halvt koldt og halvt kogt). Ofte tilsætter jeg også ingefær, som også har mange sundhedsfremmende virkninger. Og så smager det oven i købet rigtig godt. Økologiske citroner er bedst, da indholdet af pesticider er langt mindre end i konventionelt dyrkede citroner.

Vil du yderligere optimere din sundhed og gøre noget for din velvære, afsæt da tid i kalenderen til massage eller behandling med myoreflexterapi, hvor du får løsnet dine muskelspændinger og får et frikvarter, hvor du ikke skal være på eller tænke på noget.

Vores hverdag er generelt meget travl, og der er mange gøremål såvel på job som privat. Vi skal være på hele tiden og vi er derfor meget oppe i vore hoveder. Når du får behandling med fokus på kroppen, kommer du “ud af hovedet” og ned i kroppen og bliver bedre til at lytte til din krops signaler.