Fibromyalgi – hvordan kan det behandles?
Med diagnosen fibromyalgi følger en hel række symptomer så som smerter i muskler og led, hovedpine, søvnproblemer, forøget stressniveau, træthed, svimmelhed, koncentration- og hukommelsesbesvær. For bare at nævne nogle. Det kan være forskelligt fra person til person, og der er som regel nogle fællestræk for alle, der er ramt af fibromyalgi
Fibromyalgi kan behandles med godt resultat med manuel terapi i form af myoreflexterapi, hvor muskler løsnes, således at smerter i musklerne fjernes og muskelspændinger afhjælpes. Den manuelle behandling kan dog ikke stå alene. Der er flere elementer, der er afgørende for et godt resultat. Det er absolut nødvendigt at inddrage kosten, at tage forskellige kosttilskud i hvert fald i en periode og få daglig motion eller bevægelse ind i hverdagen. Fordøjelsen skal naturligvis også være i orden. Og det hele hænger jo sammen, og ingen af delene kan derfor stå alene.
Med hensyn til kosten arbejdes der i myoreflexterapi med en specielt udviklet kostplan, som det er vigtigt at følge for at få et godt resultat. Den kost, du indtager må ikke belaste din krop, hvilket vil sige, at den skal være så naturlig og “ren” som muligt. Den skal give optimal næring til kroppens celler, så muskler, sener, og andet væv kan udføre deres arbejde hensigtsmæssigt, hvor blodsukkeret og insulinniveauet er jævnt.
Et af flere af de nødvendige kosttilskud er magnesium. Magnesium virker jo muskelafslappende og er blandt andet derfor godt for muskelspændinger. Du kan læse mere om magnesiummangel her, og hvilken indflydelse, en mangel kan have på dit helbred. Der er andre vitaminer og kosttilskud det vil være nødvendige at indtage i en periode for at skabe balance i kroppen.
Det er også vigtigt at komme i gang med at motionere eller bevæge sig noget mere. Og det handler ikke om at skulle “løbe marathon”. Når vi bevæger os, trækker muskelfibre sig sammen, og der bliver dannet såkaldte myokiner. Disse myokiner er signalstoffer, der er med til at øge forbrænding og energiproduktion. Endvidere er myokiner betændelseshæmmende og stimulerer vækst og regerenering. Så der er kun positive effekter ved at få mere gang i mere bevægelse sammen med fokus på kosten, kosttilskud og behandling af musklerne.
Målet med den manuelle behandling er i første omgang at få kroppen til at slappe mere af med dybere søvn til følge og dermed afspænding af musklerne under søvn. Behandlingen suppleres med kropsakupunktur og øreakupunktur. Det vil variere fra person til person hvor mange behandlinger man har brug for.
Drømmer du også om at gøre noget ved din fibromyalgi, så kontakt vital Helse på 61 46 17 20 for tidsbestilling eller hvis du har spørgsmål.