Anti-stressbehandling
Har du kørt i overhalingsbanen med olielampen lysende rødt i for lang tid?
Tag dit stress niveau alvorligt og kom ned i gear nu.
Vi er i dag udsat for en del pres enten fra os selv som individer og/eller samfundet generelt og specielt jobbet for nogles vedkommende. Så der er egentlig ofte tale om både indre pres eller/og ydre pres.
Symptomer på stress kunne være:
- ændringer i søvn og kvaliteten af din søvn (urolig søvn, svært ved at falde i søvn, vågner for tidligt og ikke kunne falde i søvn igen)
- anspændthed (svært ved at slappe af, træthed, spændte muskler, kæbespændinger, etc.)
- humør kan være påvirket i negativ retning (dårlig samvittighed, tristhed, nedsat selvværd, etc.)
- fysiske symptomer (ondt i hovedet, mavepine, overfladisk vejrtrækning, snurrende fornemmelse i f.eks. arme, hjertebanken, etc.)
- tankemæssigt (tankemylder, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, angsttilstande)
Der er mange forskellige grader af stress. Vi får forskellige symptomer og vore såkaldte skavanker har tendens til at blusse op, når vi bliver presset. Mange gange er vi ikke opmærksomme på de symptomer vi udvikler, fordi de kan komme snigende. Og vi vænner os til at være i en stresset tilstand. Ofte finder mange først ud af, at de er stresset og erkender det først, når de er brudt sammen. Dette kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Stands op og tag din stress alvorligt nu.
Bliv bedre til at trække i bremsen og undgå at gå ned med stress. Bliv opmærksom på og lyt til de signaler/symptomer, som din krop forsøger at råbe dig op med i lang tid, forud for stressen bider sig fast.
Når vi oplever en presset situation, bliver det tolket af vort nervesystem som om vi er i fysisk fare og har brug for at enten at kæmpe eller flygte. Kroppen frigiver blandt andet sukker og fedt til musklerne til at kunne kæmpe eller at flygte når vi oplever stressen. Ofte giver det dog ikke nogen mening at kæmpe eller flygte, hvilket bevirker at vi får for høje niveauer af stress hormoner i kroppen, som ender med at blive en belastning for kroppen og er med til at gøre os syge i det lange løb.
Anti-stress behandling
I min behandling af stress symptomer arbejder jeg med forskellige metoder så som øreakupunktur med både nåle og lys på punkter/områder på øret, manuel behandling af diverse stress muskler, homøpati, kostanbefalinger og forslag til selvhjælp. Jeg tager udgangspunkt i dit stress niveau og tilrettelægger behandlingen herefter.
Tag dit stressniveau alvorligt og søg hjælp. Du er velkommen til at kontakte Vital Helse på telefon 61 46 17 20 hvis du har spørgsmål til behandlingen eller ønsker at bestille tid.