Depression
Akupunktur mod depression
Akupunktur kan have en positiv virkning på mennesker med depression. Behandlingen kan stå alene, eller den kan bruges som supplement til terapi hos psykolog eller læge. Behandling med akupunktur kan ligeledes afhjælpe bivirkninger fra antidepressiv medicin.
Behandlingen med akupunktur er med til at øge produktionen af lykkehormoner i kroppen, også kaldet endorfiner, som giver en beroligende effekt og en følelse af tilfredshed samtidig. Endvidere vil man kunne aktivere smertelindrende stoffer i hjernen ved brug af specifikke punkter.
Depression
Depression er karakteriseret som en tilstand, hvor man føler uforklarlig tristhed, manglende eller øget appetit, manglende overskud og evne til at klare dagligdagen samt evt. mangel på lyst til livet. Ydermere kan man være plaget af selvbebrejdelser, skyldfølelse og koncentrationsbesvær. Fysiske spændinger, hovedpine og dårlig søvn kan depressive også være ramt af. Der kan være mange årsager til at man bliver ramt af en depression.
Depression i tal
Depression er blandt de mest almindelige psykiske sygdomme, og antallet af ramte er i stigning. Antallet af kvinder, der får depression er langt højere end antallet af mænd; cirka dobbelt så mange kvinder får depression (og angst)[1].
Der er på nuværende tidspunkt registreret 125.000, som er ramt af en behandlingskrævende moderat til svær depression, og 75.000 er ramt af en lettere depression[2].
Egen indsats
Hvad kan du selv gøre når du har en depression?
- Være ude i og gåture i naturen
- Komme ud i solen især når solen står højest på himlen
- Sove i fuldstændig mørke
- Få checket dit D-vitamin niveau
- Få checket dit B-12 niveau
- Tag evt. et tilskud af den essentielle aminosyre tryptofan eller spis en kost med højt indhold af denne aminosyre. Tryptofan medvirker til dannelsen af serotonin, som er budbringeren af det gode humør.
[1] Acupuncture for Treating Anxiety and Depression in Women: A clinical Systematic Review.